Elizas blog

Vinsmagning som en ægte feinschmecker

Middelhavsområdet er et sandt vinparadis. Da jeg startede med at udforske Sydeuropa og nye indkvarteringer, rakte min viden om vin fra ’rød eller hvid’ til ’tør eller sød’.
Gennem årene har de lokale lært mig at se, lugte og smage mig frem. For eksempel glemmer jeg ikke min vinsmagning med Riu fra Cooking and Nature i Portugal, eller vandreturene gennem vinmarkerne med Alessandra på I Grandi di Toscana. I denne blog vil jeg gerne dele min viden om vin med dig!

At smage på en vin består 95% af lugtesansen. Den menneskelige tunge kan smage fem grundlæggende smage: salt, sur sød, bitter og umami (den fyldige smag). Alle andre ’smage’ oplever vi med næsen, så du smager dem faktisk ikke, du lugter dem. Er du fx forkølet og næsen er tilstoppet, kan du ikke opleve disse ’smage’ (dufte), og så er mad og vin meget mindre lækre.

Essensen af vinsmagning er enkel, brug alle dine sanser!


Trin 1: Kig

Kig ikke kun på den farve du først ser, men noter dig de forskellige nuancer. Hold glasset lavt og en smule skråt mod en klar hvid baggrund.
Bemærk klarheden, farven, farveintensiteten og viskositeten.

Klarheden
Vin skal være klar, både hvid og rød. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vinen enten være dårlig dekanteret eller der er tegn på en dårlig vinmager.

Farven
Hvidvin:
• Fra lys til grøngul til gammel guld farve
• Gamle vine bliver brunlige

Rødvin:
• Fra vinrøde (unge vine) til rødbrune og orangebrune (ældre vine).  Dette kan bedst ses langs glassets kant.

Intensiteten
Du kan inddele farverne efter farve og intensitet: styrke og dybde.

Viskositeten
Viskositeten er defineret ud fra klæbrigheden på vinen. Hvordan er de tårer/gardiner der forbliver på glasset efter du har slynget vinen rundt i glasset. Disse tårer angiver bl.a. mængden af alkohol i vinen, i modsætning til hvad man troede før, er dette ikke nødvendigvis relateret til kvaliteten af ​​vinen.

Trin 2: Lugt

Lav en roterende bevægelse med glasset og slyng vinen rundt. Aromastoffer frigives fra vinen og stiger op fra glasset. Stik din næse dybt ned i glasset og duft til aromaerne. Nogle vine har en kompliceret aroma, hvilket gør dem svære at genkende. Prøv at nævne elementerne for dig selv ved at sammenligne dem med andre dufte, såsom urter, blomster og frugter. Du kan også sammenligne dem med almindelige hjemmelige smage som fx kaffe.

For at gøre smagsordenen består de af primære, sekundære og tertiære aromaer. Primære aromaer stammer fra selve druen. Sekundære aromaer nedstammer fra gæringsprocessen og træ lagringen, såsom vanilje, smør, nødder, mælk og ristet brød. Tertiære aromaer stammer fra udviklingen og modningen af ​​vinen. For eksempel: svampe, læder, cedertræ, kaffe og laurbær.
Ved at lugte godt, kan du lære en masse om vinen.

Trin 3: Smag

Tag en god tår og lad vinen rulle rundt i hele mundhulen, over tungen og langs ganen. Ved at suge lidt luft ind gennem vinen, bliver smagssammensætningen afsløret på en god måde. Tyg eller smask lidt på vinen for at smage godt på frugten. Der er mange indtryk at observere, for eksempel hvordan vinen føleles i munden. Giver den en tør sammentrækkende følelse eller en fyldig blød følelse.

Smagstype
Frisk og moden: Kombinationen af ​​aromaer og smagsstoffer har intet at gøre med produktets modenhed eller alder. Frisk betyder at kombinationen af ​​mundfølelsen og duftaromaerne giver en frisk smag. Frisk kan være citron, æble, rå løg, fennikel eller asparges. Det er især mousserende vine, der ofte har en frisk smag.
På den anden side er vine der modnes på træ. De har været i mere kontakt med ilt. Modne smage omfatter banan, trøffel, melon, fersken og svampe.

Smags indhold
Hvor meget smag har denne vin? Smagens styrke kan måles. Prøv en vin med et helt lavt smagsindhold, efterfulgt af en vin med et meget højt smagsindhold, og prøv herefter vinen med det lave smagsindhold. Vinen med det høje smagsindhold vil forblive fremherskende.

Kompleksitet
Kompleksiteten handler om antallet af smagstoner, ikke at forveksle med styrken, aromaens intensitet. Jo flere aromaer eller smagstoner og jo mere kompleks des bedre er vinen.

Eftersmag
Vinsmagere, der smager meget vin, spytter vinen ud igen, hvorefter smagen yderligere vurderes. En lang eller kort eftersmag beskriver, hvor længe vinen bliver efter smagsprøven.

Opdag mine kulinariske indkvarteringer

Vidste du at jeg også tilbyder særlige kulinariske indkvarteringer? På disse indkvarteringer er mad og vin alfa og omega.

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar