I to dage har jeg nu fascineret kigget på den snedækkede top af El Teide, Tenerifes største vulkan. Så nu var det på høje tid, at se den lidt tættere på.
Med sine 3718 meter over havets overflade er vulkanen imponerende. Min ven Juan Jose, fortalte mig i går aftes over middagen, hvordan han på sin cykel havde nået toppen af vulkanen. En historie, der imponerede mig. At gøre dette kræver en god portion udholdenhed, for det er uden tvivl lettere sagt end gjort. Dog vidste Juan Jose hvordan han skulle overbevise mig. I dag tager jeg selv turen mod toppen!
Klokken er kun 07.30, men jeg står ved siden af cyklen, som jeg har lånt af Juan Jose. I eftermiddag er for varmt til denne udfordring, og der foretrækker jeg at ligge ved poolen og slappe af. Jeg hopper i sadlen og begynder at træde. Det går bare derudaf, men jeg ved hvad der ligger forude…
At cykle over skyerne
Da jeg ankommer til foden af El Teide, mærker jeg sommerfuglene i maven. ”Du kan hvad du vil Eliza” hvisker jeg til mig selv. Jeg justerer mig i sadlen, træder lidt hårdere i pedalerne og starter bestigningen ved godt mod. Det føles som om det går godt, men hurtigt føler jeg at min vejtrækning bliver mere besværet. Juan Jose havde ret, dette er ikke nemt! Dog forsvinder noget af smerten, når jeg kigger mig omkring og tager udsigten af skydækket under mig ind. Jeg cykler nu over skyerne! Et smil breder sig på mine læber. Det sædvanligvis bare ørkenlandskab har her givet mere plads til mere skovbeklædte stykker.
Efter ca. 3 timer på cyklen er det mindeværdige øjeblik der: toppen af vulkanen. Kort spekulerer jeg på, om det ikke er farligt oppe på toppen. Men så tænker jeg på, hvad Juan Joses fortalte. Det sidste udbrud i parken blev registreret i 1909. Så det er næsten utænkeligt, at jeg skulle være så uheldig. Jeg sukker. I al hemmelighed er jeg lidt stolt af mig selv. Denne tur er virkelig hård, men samtidig overraskende smuk. Og jeg gjorde det!
Ingen kommentarer endnu