Elizas blog

Smag Cyperns sol i denne fyldige salat

Øen Cypern har en rig historie, der inkluderer blandt andet indflydelse fra Grækenland og Tyrkiet, men også Mellemøsten. Disse forskellige kulturelle indflydelser har gjort det cypriotiske køkken farverigt, krydret og varieret. Dejligt bløde brød, sød honning, grillet kød og sprøde salater; køkkenet er én stor herlig blanding af lækkerier! Ved en hyggelig taverna ved kysten smagte jeg for første gang denne cypriotiske fyldige salat. Kombinationen af ris, linser, friske krydderier og citron gør salaten fyldig, men samtidigt frisk og let. De lyserøde granatæblekerner sørger for, at du med denne salat har en farverig tallerken foran dig, selv i de mørke vintermåneder.

Ingredienser til den cypriotiske salat

Til salaten:
1 kop brune ris
200 g røde linser
2 spsk. kapers
2 spsk. olivenolie
2 spsk. ristede pinjekerner
2 spsk. ristede mandler
2 spsk. solsikkekerner
½ bundt koriander, finthakket
1 bundt persille, finthakket
½ bundt mynte, finthakket
1 stort rødløg
Saften fra 1 citron
1 granatæble
Havsalt

Til dressingen:
1 kop græsk yoghurt
1 spsk. tahin
1 spsk. honning
Citronsaft
Spidskommen

Tilberedning

Skyl og kog risene og linserne efter anvisningen på pakken og lad dem køle af. Hak rødløget og læg det i blød i citronsaften. Hak krydderurterne fint. Tag kernerne ud af granatæblet.

I en skål blander du ris, linser, nødder, kerner, krydderurter og kapers. Tag også de hakkede rødløg op fra citronsaften, og tilføj dem til blandingen. Hæld olivenolien og lidt havsalt i, rør salaten sammen og smag til.

I en anden skål rører du tahinen sammen med citronsaft, yoghurt, honning og spidskommen. Server den fyldige salat med dressing og granatæblekerner som topping.

Del din cypriotiske salat ved at bruge hashtagget #elizaskøkken! Du kan også finde andre mediterranske opskrifter her på min blog. På den måde, kan du drømme dig tilbage til din ferie ved Middelhavet.

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar