Elizas blog

På opdagelse i Pafos’ gader

Langsomt går jeg ned af de gamle trappetrin. Jeg nyder stilheden i et øjeblik og ser mig rundt. Jeg befinder mig i Odeonet og bliver helt overvældet af skønheden. Dette er Pafos, en af de smukkeste byer på Cypern! Den er derfor, helt forståeligt, udråbt til Europæisk Kulturhovedstad i år.

En interessant cypriotisk historie

Jeg bliver guidet rundt af min ven Mary, og vores tur startede i den arkæologiske park i Pafos. ”Dette er det mest indtryksfulde sted i Pafos, Eliza.” Mary har ret. Alt hvad jeg ser, fra Odeon til de gamle mosaiker og de gamle murrester, ser imponerende ud. For mit indre forestiller jeg mig, hvordan de tidligere indbyggere har levet deres daglige liv her. De første mosaikker blev fundet af en bonde i 60erne, og siden da bliver der konstant opdaget nye. ”Så sent som i sidste uge har de lige fundet et nyt mosaikgulv, jeg er selv spændt på at se det!” fortæller Mary mig.

 

Mary og jeg fortsætter vores tur igennem Pafos. Vi har sat os i bilen efter gåtur på havnefronten, hvor den arkæologiske park ligger. Vi har sat os i bilen og kørt op til den gamle bydel, der kaldes Palea Pafos. ”Nu vil jeg vise dig de steder vi lokale selv mødes og besøger, Eliza.” Mary viser mig rundt i de små gader, hvor gamle huse står side om side med flot renoverede bygninger.

Gaderne er en kontrast af råt og smukt, gammelt og nyt. Jeg bliver altid fascineret af at se de lokale leve deres liv, fuldstændig uforstyrret af turister. ”Den gamle by har ændret sig en del i de senere år” fortæller Mary. ”Vi har den gamle historie og kultur, men der er også en spændende ung og livlig side.” Dette ser jeg på vores rundtur. Der er helt fantastisk gadekunst blandt de gamle bygninger, der giver nyt liv og energi til byen og omgivelserne. Jeg er især fuldstændig forblændet af et fantastisk vægmaleri af Afrodite!

Efter turen tager Mary mig op til en lille udkigspunkt med sigt over hele Pafos. Mary fortæller, at det er her de lokale mødes og nyder deres dage og aftener. ”Turisterne har svært ved at finde vejen herop, da den er gemt blandt husene. Det er vores skjulte sted, Eliza.” Fortæller Mary. “Og nu skal vi også slappe af efter vores tur, skal vi ikke spise aftensmad her?” ”Jo!” udråber jeg, ”det lyder helt fantastisk.” Dette er virkelig den bedste afslutning på dagen. Sol, dejlig mad, fantastisk udsigt og godt selskab.

 

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar