Jeg elsker at lave nye planer i de første dage af det nye år. Mit hoved er altid fuld af ideer og gode hensigter. Jeg tager min bedste notesbog frem og skriver hvor jeg gerne vil hen og hvad jeg gerne vil opleve. I år tænkte jeg, at det måske kunne være hyggeligt at dele resultatet med jer. Så her er mine nytårsforsætter for 2018!
1: Møde endnu flere skønne mennesker på Cypern
Cypern er ubeskrivelig smuk, men det allersmukkeste på øen er lokalbefolkningen. Jeg er blevet meget glad for Klea og Andreas fra Eveleos Country House, som altid modtager mig med åbne arme og forkæler mig med den lækreste cypriotiske mad. Der går her ikke en dag forbi uden at jeg stopmæt og veltilfreds lister i seng. I år håber jeg, at jeg får mulighed for igen at besøge Cypern og møde mange flere nye mennesker. Jeg holder af at høre historier og på den måde lære øen og nye steder at kende.
2: Leve mere i øjeblikket på Malta
Kender du det? Nogle gange løber jeg fra sted til sted, uden helt at indse hvad der er sket. I 2018 vil jeg forsøge at leve meget mere i øjeblikket, og nyde her og nu. Et sted hvor jeg bl.a. godt kunne tænke mig at gøre dette, er på Malta. Denne ø inviterer til virkelig at nyde hvert et øjeblik. Her vil jeg tage mig tid til at lytte til vandets skvulpen, føle solen på min hud og tage alle farverne omkring mig ind. Hvor jeg vil opholde mig ved jeg ikke endnu, men jeg vil uden tvivl gerne besøge det farverige Chapel Number 5 igen.
3: Lade Elizas Skov vokse i Portugal
Som du nok allerede ved er jeg i år begyndt et samarbejde med non-profit organisationen Mossy Earth, for anlægge Elizas Skov. Ved dette projekt håber vi at reetablere det udbrændte område, hvor skovbrandene hærgede. Mange har allerede bidraget ved selv at købe et træ i Elizas Skov. I år håber jeg på at inspirere mange flere mennesker til at deltage, og jeg kan slet ikke vente med at se hvordan skoven i løbet af året vil udvikle sig.
4: Lave mere græsk mad
Selvom jeg nu godt tør at kalde mig selv for en Grækenlands-ekspert, er jeg bestemt ikke ekspert i græsk madlavning. -Jo, i at spise det, men det gælder vel ikke! Derfor vil jeg gerne blive bedre til at lave mere græsk mad derhjemme i år. Det græske køkken er fuld af fyldige krydrede smage, som indbyder til at bruge masser af friske råvarer. Hvad med denne lækre sommerlige tzaziki, en græsk klassiker med et lille twist. Jeg kan ikke vente med at samle alle mine venner omkring bordet og nyde dejlige græske mezze.
5: Lede efter flere smukke indkvarteringer i Lazio
I år kunne jeg tilføje den eventyragtige region Lazio til min hjemmeside. Rom er hjertet i denne italienske region, men mange mennesker ved ikke at der er så meget mere at opleve i regionen. I denne blog har jeg samlet forskellige særlige oplevelser, alt fra monstrenes have til de smukke villaer i Tivoli. Jeg håber på at jeg dette år kan tilføje mange flere dejlige indkvarteringer, og måske også et par tæt på Rom. Hold øje med mit nyhedsbrev og hjemmeside for nye opdagelser.
Jeg håber jeg har givet dig en god portion rejse inspiration til Middelhavsområdet! Hvad har du af nytårsforsætter for 2018?
Ingen kommentarer endnu