Elizas blog

Top 10: Mine mest populære indkvarteringer i 2018

Nu nærmer 2019 sig, og det er tid til at begynde at tænke over og glæde sig til de oplevelser, det nye år byder på. Når jeg tænker på 2019, kan jeg ikke lade være med at forestille mig, hvilke ferier der venter mig i Middelhavsområdet. Jeg glæder mig til de nye mennesker, jeg skal møde i det nye år og de indkvarteringer, jeg skal opdage! Jeg har sat mig ned og kigget tilbage på året, der næsten er omme, for at se, hvilke steder, der har været mine mest populære indkvarteringer i 2018. Måske de kan inspirere dig!

Der er ingen tvivl om, at Kreta løber af med sejren som den mest populære af mine feriedestinationer i år, og det kan jeg nu godt forstå. Når jeg tænker på den dejlige ø-stemning, de græske retter og alle de dejlige oplevelser denne ø byder på, kan jeg næsten ikke vente med at komme tilbage! Også Andalusien er en favorit, både for mig og de, der har rejst med mig i 2018. Nedenstående er en liste over mine 10 mest populære indkvarteringer i 2018.

 

1. Ellotis Villas på Kreta

På førstepladsen for 2018 ligger Ellotis Villas på Kreta. Den private swimmingpool, indkvarteringens centrale beliggenhed, og det venlige personale er medvirkende til, at Ellotis Villas er elsket af mange livsnydere. Villaerne er perfekte til familieferier, og den største villa kan huse op til 8 personer! Desuden ligger villaerne tæt på vandreruter, hyggelige landsbyer og Chania, der kun er en halv times kørsel væk.

Ellotis Villas Ellotis Villas

2. Casas las Mayoralas i Andalusien

Private swimmingpools har været i høj kurs i 2018! Kunne du tænke dig at tilbringe sommerferien ved din helt egen pool med udsigt over den spanske natur? Ved Casas las Mayoralas i Andalusien får du masser af privatliv. Her overnatter du i din egen bungalow med tilhørende privat swimmingpool, terrasse og have. Området er perfekt for naturelskere, og du kan på kort til gå ned til den smukke Vinuela-sø.

Casas las Mayoralas Casas las Mayoralas

3. Enagron på Kreta

Hvis du er på udkig efter en indkvartering, hvor du kan smage det bedste fra det græske køkken, så er Yannis’ og Fanis restaurant ved det rolige Enagron et godt bud. I restauranten tilberedes de lækreste græske retter af lokale økologiske produkter fra øen. Hvis du har lyst til at lære at tilberede nogle af lækkerierne selv, efter du er kommet hjem, kan du endda tage et madlavningskursus under dit ophold på Enagron!

Enagron Enagron

4. Ellotis Beach på Kreta

Forestil dig, at du kan gå fra dit værelse og ned til stranden på under 5 minutter. På denne korte gåtur kommer du forbi poolen, hvor dine børn leger og derefter tavernaen, hvorfra Michalis hilser med et vink. Ellotis Beach er det perfekte sted at tage på daseferie. Her kan du skiftevis ligge ved poolen og stranden, og læse i en god bog med en kølig drink ved hånden! Ikke en helt dårlig idé, vel?

Ellotis Beach Ellotis Beach

5. Kissamos Windmills på Kreta

Har du nogensinde overnattet i en vindmølle? Ved Kissamos Windmills på Kreta overnatter du i autentiske græske lejligheder, der er bygget som gamle vindmøller. Vindmøllerne ligger midt i de smukkeste grønne omgivelser, kun 1 kilometer fra stranden. Her får du en rigtig eventyrlig græsk ferie.

Kissamos Windmills Kissamos Windmills

6. Koules Estate på Kreta

Ved Koules Estate kan du virkelig slappe af og lade roen falde. Her overnatter du i din egen villa med privat swimmingpool. Ved Koules Estate er der en køkkenhave, som gæsterne frit kan hente friske grøntsager og urter fra. Det er fantastisk at kunne lave lækre mediterranske retter af de smagfulde lokale råvarer. De resterende ingredienser henter du fra det lokale supermarket i landsbyen Episkopi.

Koules Estate Koules Estate

7. Apartment Aposperites på Kreta

Midt i de græske olivenlunde bliver du modtaget af ejeren George, når du ankommer til Apartment Aposperites. Lejlighederne er omgivet af blomster og alverdens tropiske planter. Udsigten fra indkvarteringen er fantastisk, og denne kan du også nyde fra den dejligt kølende pool. Her kan du virkelig mærke det autentiske Kreta.

Apartment Aposperites Apartment Aposperites

8. Casas Montejaque i Andalusien

Lige udenfor den billedskønne landsby Montejaque, og omringet af de smukkeste andalusiske bjerge, finder du Casas Montejaque. Indkvarteringen er en lille perle i det smukke landskab. Det er den perfekte base for at tage på opdagelse! Du kan for eksempel tage på vandre-, cykel- eller ridetur i området. Eller du kan besøge det nærvedliggende naturreservat Sierra de Grazelema.

Casas Montejaque Casas Montejaque

9. Avdou Collection Suites på Kreta

Er 2019 året, hvor du skal forkæle dig selv med en ægte luksusferie i Grækenland? Var det for eksempel noget med en privat villa med egen swimmingpool? Eller vil du hellere opleve omgivelserne og den rustikke natur? Ved Avdou Collection Suites er der alt, hvad du har brug for, for at få en fantastisk græsk ferie. Ikke så mærkeligt, at denne indkvartering var én af mine mest populære indkvarteringer i 2018.

Avdou Collection Suites Avdou Collection Suites

10. Villas Agroikes på Kreta

På et bjerg midt i Kretas vilde natur ligger Villa Agroikes som en smuk udkigspost ud over de grønne dale og bjerge. Fra restauranten kan du sidde og nyde solnedgangen om aftenen med dem, du holder af efter en dejlig græsk middag. Du kan endda drikke et ekstra glas vin, for du skal ikke køre nogen steder efter middagen – du er allerede hjemme.

Villas Agroikes Villas Agroikes

Mere inspiration til din ferie i 2019?

Jeg håber, at denne liste over mine mest populære indkvarteringer i 2018 har kunnet inspirere dig lidt til din ferie i 2019. Hvis du vil have mere inspiration, kan du tage et kig på nogle af mine tidligere blogindlæg, for eksempel indlægget med mine bedste indkvarteringer for hele familien eller mit blogindlæg om indkvarteringer med en fantastisk restaurant. Hvis du har særlige ønsker eller brug for mere inspiration, er du altid velkommen til at tage kontakt til mine kolleger.

Hvor går din ferie i 2019 til?

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar