Elizas blog

Marathonissi, skildpaddernes ø

“Marathonissi er en unik ø tæt ved Zakynthos. Hvert år kommer Caretta Caretta-skildpadderne hertil for at lægge deres æg. Øen er ubeboet, og der er ikke noget, der kan forstyrre skildpadderne. Der er kun roen og den vilde natur.” Min veninde Giota behøver ikke at sige et ord mere – det sted vil jeg se med egne øjne!

Laganas-bugten

Vi lejer en båd i landsbyen Kerí og sejler til Marathonissi i Laganas-bugten. Allerede på lang afstand får jeg øje på pinje- og oliventræerne. Det er kun en lille sejltur, og Giota fortæller mig, at det er tilladt at gå i land på to strande. Jeg griber fat i madkurven, der er fyldt med alle mulige lækkerier, og hopper ud af båden. Man kan hverken købe mad eller drikke på øen, så det må man selv sørge for.

Giota og jeg vælger den lille grusstrand, for her er der fine muligheder for at snorkle og nyde livet under havoverfladen. Jeg vil selvfølgelig også gerne se skildpadderne! Men jeg opdager hurtigt, at der er mange andre interessante ting. Små fisk i flotte farver svømmer rundt mellem benene på os, og jeg spotter en søstjerne.

Marathonissis grotter: Kerí Caves

“Skal vi tage til den hvide sandstrand og slikke solskin eller sejle forbi Kerí Caves? Grotten ligger ved Marathia’s Cape ikke langt herfra,” fortæller Giota, da vi er kommet op af vandet. Jeg nikker begejstret til hende. Det lyder som en god ide. På vej tilbage til båden vender jeg mig om en sidste gang og suger alle indtryk til mig. Det er en pragtfuld ø. Jeg kan godt forstå, at skildpadderne vender tilbage til Marathonissi hvert år.

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar