Når jeg tænker på øen Mallorca, er det første jeg husker altid det klare blå vand i de små bugter, de små havne og farverige landsbyer og at solen her næsten altid skinner. Men én ting jeg i starten overså, var: de forrevne bjerge på denne pragtfulde ø!
Det rustikke indland på Mallorca
Da jeg hørte om det rustikke indland på Mallorca, tvivlede jeg ikke et øjeblik. Det må jeg bare se! Jeg kørte mod bjergene og stødte på nogle særlige steder undervejs, bl.a. Fornalutx Petit Hotel. Ejerne André og Betsy, bød mig velkommen med åbne arme. De fortalte passioneret, endeløse historier, om dette barske men rolige stykke af Mallorca, hvor de føler sig så hjemme. Et sidste råd på vejen var, at jeg bestemt ikke måtte gå glip af den lille by Valldemossa. Jeg satte den med det samme på planen til dagen efter.
Den næste morgen, inden det er tid at tage af sted, dumper jeg ned på en stol med min morgenmad. Jeg stirrer endeløst på de mørkegrønne farver, kun brudt af det grå fra klipperne. Rundt om bjergene hænger et tyndt slør af skyer. Jeg tager øjeblikket ind og nyder det til fulde. Dette er naturen, når den er bedst! Tid til at tage af sted. Valldemossa venter på mig…
Historiske Valldemossa
Roligt kører jeg på en halv time til Valldemossa. Ad charmerende små veje med smuk natur på begge sider. I ny og næ ser jeg et fint landhus på min højre side, og endeløse marker med oliventræer på min venstre. Bare turen dertil er en fryd for øjet! Da jeg ankommer til Valldemossa parkerer jeg bilen og vandrer fra parkeringspladsen ind i den historiske landsby.
I midten af byen støder jeg ind i det gamle karteuserkloster. Hvilket imponerende bygningsværk! Klosteret er fra begyndelsen af det 14. århundrede og har en rig historie. Kongepalads, karteuserkloster og senere residens for kunstneriske navne. Foran klosteret kan jeg på skiltet læse mig til, at den berømte polsk-franske komponist Frédéric Chopin samt den franske forfatterinde og feminist George Sand har boet her. Noget der helt sikkert har sat landsbyen på kortet.
På Placa de Cartoix beslutter jeg mig for at forkæle mig selv med en forfriskning. Bag mig ser jeg lysegule vægge med grønne og brunlige skodder. Torvet er prydet med et par smukke træer, som skaber en dejlig skyggeplads til en afslappende pause. Over de små huse ser jeg stadig bjergene titte frem. –hvor er dette dog en magisk lille landsby…
Har du nogensinde været i Valldemossa?
Ingen kommentarer endnu