Langsomt får jeg følelsen af, at der virkelig ikke er plads til mere. Jeg er mæt, stopmæt! Men Teresa bliver bare ved med, at diske op med mere mad. Jeg griner. ”Nej, nu kan jeg altså virkelig ikke mere!”, siger jeg da hun tager min tallerken. Men desserten som hun herefter sætter foran mig, ser alt for lækker ud til at lade stå…
Tidligere i dag ankom jeg til Finca la Hacienda, Teresas sted. Via en smal vej kørte jeg stejlt opad, og da jeg stoppede for at nyde den smukke udsigt, så jeg med det samme navnet på bygningen: Finca la Hacienda. Det sted jeg ledte efter. På en lille bar i byen Tierra del Trigo mødte jeg ejeren Teresa, hvor hun fortalte mig, at jeg måtte komme og besøge hendes finca. ”Det er ikke svært at finde! Du skal bare køre opad.” Efter mit besøg i byen besluttede jeg, at følge hendes råd, og pludselig var jeg her. På dette pragtfulde sted, med den uendeligt smukke udsigt over kysten af Tenerife.
Kulinarisk forkælelse
Teresa sludrer med mig, som om vi har kendt hinanden i årevis. Om Tenerife, om hendes sted, om sin fortid… Og når det kommer til det Spanske køkken, er hun slet ikke til at stoppe igen. ”Jeg er vild med at lave mad!”, siger hun mens hendes øjne stråler. ”Det bedste ved at drive mit eget sted, er nok at jeg kan forkæle gæsterne med godter fra køkkenet. Nogle gæster er endda bange for at have taget på i deres ferie” griner Teresa. ”Det er selvfølgelig ikke min intention, men livet er for kort til ikke at spise godt, ikke sandt?”.
Teresa serverer mange lokale retter med lokale produkter for mig. Den selv-høstede vin fra Terasa og hendes mand Baudilio, er et godt eksempel. Og den bliver skænket med rund hånd under middagen. ”I morgen griller vi Eliza!”, tilføjer hun. Jeg forestiller mig allerede, at jeg igen i morgen sidder med fyldt mave… Lige nu vil jeg dog finde min seng, for at slappe lidt af og slå mave. –Det er lige nu hårdt tiltrængt! Jeg omfavner Teresa og takker hende. ”Skulle der være noget, så kalder du bare på os Eliza! Vi bor i huset ved siden af fincaen, så vi er altid i nærheden”, forsikrer Teresa mig. ”Sov godt Teresa, og tak for denne kulinariske forestilling!”.
Ingen kommentarer endnu