Elizas blog

Indkvarteringer hvor du holder ferie med dyrene

Mange af mine indkvarteringer ligger på en stor ejendom, hvor ejerne fx vælger at have køer eller heste til at græsse. Andre ejere har fx en hund, en kat eller kyllinger der går rundt, hvilket jeg synes er så hyggeligt. Er der dyr kan jeg ikke holde mig væk! Jeg leger med dem, nusser og aer dem og hjælper gerne med at fodre. Og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der har det sådan! Til ære for ”World Animal Day” har jeg i dag samlet mine hyggeligste indkvarteringer, hvor du kan holde ferie med dyrene.

Azienda Vecchia Masseria – Sicilien

Da jeg første gang besøgte Azienda Vecchia Masseria troede jeg ikke mine egne øjne. Jeg gned mig selv i øjnene, var det virkelig geder på taget jeg så? Men det var ikke en hallucination fra den varme sicilianske sol, det var virkelig sandt! Azienda Vecchia Masseria har i lang tid været hjemsted for en hel gedefamilie, som holder af at klatre på taget. Ejeren Phillipe fortalte mig at du i Marokko endda ser geder der klatrer i træerne.

Hacienda Guaro Viejo – Andalusien

I Andalusien finder du den farverige indkvartering Hacienda Guaro Viejo. Denne hacienda har ikke bare ét dyr, men en hel mini zoo! Ejerne holder bl.a. æsler og søde sorte grise, så her er børnene uden tvivl underholdt dagen lang.

Apartments El Tejado – Tenerife

Apartments El Tejado på Tenerife er hjemsted for en række specielle kæledyr, nemlig skildpadder! I dammen i haven pjasker skildpadderne rundt i springvandet.

Burro Ville – Algarve

Burro Ville betyder på dansk ’æslernes landsby’. Lejlighederne her er luksuriøst indrettet i den gamle æselstald. På den enorme eng langs lejlighederne løber omkring 17 æsler rundt.

The Urban Villa – Andalusien

Ejeren af denne specielle indkvartering har to virkelig søde kæledyr, en hund og en kat. De løber frit rundt over hele ejendommen og er vild med gæsterne. Hver gang jeg vender tilbage til The Urban Villa står hunden altid med logrende hale og venter på mig!

Masia Can Canal – Catalonien

Masia Can Canal var oprindeligt en catalansk landejendom, men er nu forvandlet til et smukt B&B. Bygningerne går tilbage til det 18. århundrede. De to ejere Julia og Goretti har bragt den landlige stil tilbage ved brug af naturlige materialer, møbler og dyrene. Her er der høns, æsler og en kærlig hund og katten Tiua, som på afstand holder øje med alle gæsterne.

Sant’ Egle – Toscane

Ejerne Erika og Allesandro er meget stolte af deres bæredygtige indkvartering Sant’ Egle. De holder meget af den omkringliggende natur og på deres grund finder du alle slags dyr. Heste, køer, får og deres to loyale firbenede, som alle gør denne toskanske indkvartering endnu mere hyggelig!

Ønsker du at holde ferie med dyrene?

Ønsker du mere information om dyrene på de specifikke indkvarteringer, fx hvis du er allergisk, eller selv ønsker at tage dit kæledyr med på ferie, så tag kontakt til mine kollegaer.

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar