Antonio, en af mine gode venner, har sat mig stævne på Plaza de la Independencia i Girona, hvor vi nu sidder og nyder en espresso. Han er forbavset over, at jeg overhovedet ikke kender Girona, men ligesom så mange andre altid er taget direkte fra lufthavnen til Barcelona, de spanske costas eller det vilde catalonske indland. Det skal der laves om på, synes Antonio.
Billedskønne og historiske Girona
Efter kaffen slentrer vi gennem Gironas smukke, gamle gader. De hængende huse ved Onyar-floden er billedskønne. Vi spadserer over Pont de les Peixatereis Velles, fordi man fra broen har god udsigt til de kulørte facader. Det er et fantastisk syn!
Jeg finder hurtigt ud af, at Girona har masser af skønne steder at byde på. Den store Santa Maria-katedral gør dybt indtryk på mig. Antonio fortæller mig, at maurerne brugte katedralen som moske i tidligere tider, men at den nu er bygget helt om. Det er verdens største katedral efter Peterskirken. Et andet sted, der emmer af historie, er det jødiske kvarter El Call. Jeg vandrer begejstret rundt i de smalle stræder med de små, skjulte butikker og de karakteristiske byhuse og krydser via diverse trapper også hyggelige små pladser.
I morgen: Gironas Murallas
Da vi om aftenen sidder ved et bord med et stort udvalg af tapas foran os, summer mit hoved stadig efter alle indtrykkene. Byen, maden og cataloniernes stolthed: jeg er vild med det hele! Jeg betragter solen, der langsomt synker ude i horisonten. “Og du har slet ikke engang set det hele endnu,” siger Antonio leende. “Vi tager til Gironas Murallas i morgen. Det er den gamle, delvis ødelagte bymur; men man kan stadig gå en smuk tur på den.
Ingen kommentarer endnu