Det er en varm dag i juni, og jeg er på rundtur på skønne Sicilien. “Hvis du er vild med chokolade, er du bare nødt til at smage den, de laver i Modica. Så vil du slet ikke have nogen anden mere!” Min gode ven Antonios ord giver stadig genlyd i hovedet på mig. Jeg træder speederen i bund, for alle historierne om den berømte chokolade begynder faktisk at gøre mig lækkersulten. Nu er det på tide selv at smage på varerne!
Da jeg ankommer til Modica, befinder jeg mig hurtigt i et virvar af kirker, små pladser med palmetræer og smalle, snoede gader. Og der går ikke ret lang tid, før jeg opfanger duften af kakao og eksotiske krydderier. Det må være her! Jeg parkerer bilen ved en lille café. Langsomt åbner jeg døren og får øje på en kvinde bag baren. Hun ser forbavset på mig, da jeg på mit allerbedste italiensk spørger: “Kan du fortælle mig om Modicas hemmelighed?” Det viser sig, at jeg er kommet til det helt rigtige sted, for Rosia går med det samme i gang med en lang, spændende historie:
“Den berømte sicilianske chokolade, der bliver fremstillet her i Modica, er inspireret af traditioner, der daterer tilbage til de gamle aztekere, og den er en af øens bedst bevarede hemmeligheder. Under det spanske herredømme i 1500-tallet drog spanske opdagelsesrejsende til Mexico, hvorfra de bragte kakao og opskrifter på xocoàtl te, som aztekerne kaldte det, med sig hjem. Denne “chokolade” havde en bitter smag og blev især anvendt som sovs til kødretter eller salater.
Modicas indbyggere har faktisk i mange generationer brugt de samme teknikker til fremstilling af chokolade.” Hun viser mig en halvmåneformet lavasten (der stammer fra Etna), som man bruger, når chokoladen blandes med sukker. Hun fortæller mig, at sukkeret ikke smelter på denne måde, og at det giver chokoladen en ekstra sprød tekstur. “En anden ting, der gør chokoladen fra Modica så unik, er, at man ikke anvender kakaosmør i fremstillingen, og at chokoladen er uden mælk og vegetabilske fedtstoffer. Der bliver derimod brugt alle mulige krydderier som fx citron, appelsin, jasmin, ingefær, mandler, ja selv chilipeber for at give chokoladen en unik smag. Nu om stunder tilsætter man også ofte salt.” Jeg sender hende et sigende blik, og hun genkender tilsyneladende blikket i mine øjne. “Der er masser af steder her i Modica, hvor du kan få en prøvesmagning.”
Hun går med mig hen til vinduet og peger på en gade, der ligger et lille stykke fra cafeen. Du finder “Antica Dolceria Bonajuto på Corso Umberto I 159, og det er den samme familie, der har fremstillet chokolade der lige siden 1880. Se bare på disken, hvor chokoladen ligger på rad og række i alle mulige smagsvarianter. De har chokolade med chilipeber, vanilje, karamel, kanel, ja, lige meget, hvad du nævner, så har de det.”
“Ikke ret langt derfra ligger Caffe del’ Arte, der tilhører Ignazio, den stolte ejer. Han drømte allerede som barn om sin egen chokoladebutik, og nu – mange år senere – er drømmen blevet til virkelighed. Man kan prøvesmage de skønneste chokoladespecialiteter (hans cannoli er et must!), men der står også varm chokolade på menukortet. Eller læg vejen forbi Antica Dolceria Rizza, der sælger chokolade i unikke smagsvarianter som fx spicy ingefær.”
Et par timer og mange forskellige chokoladevarianter senere kan jeg af egen erfaring sige, at jeg virkelig aldrig nogensinde har smagt sådan en lækker chokolade. Strukturen er sprød og robust, og smagen er bare helt intens! Jeg fandt også ud af, at der for de virkelige afhængige er et ægte chokolademuseum: Museo del Cioccolato. Chokoladen fra Modica er unik, så nu har jeg en ekstra grund til hurtigt at vende tilbage til Sicilien igen.
Ingen kommentarer endnu