Elizas blog

Chokoladekager med røde bær

Disse chokoladekager vil få din mund til at løbe i vand. Med cremen (ganache), de røde bær og en smule flormelis kan du lave en skøn delikatesse.

Chokoladekager på ægte fransk vis

Denne opskrift er beregnet til 6-8 små kager.

Ingredienser:

Chokoladekage:
200 g smør
300 ml frisk kaffe eller espresso
100 g kakaopulver
400 g sukker
225 g mel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 æg

Chokoladeganache:
1 ½ tsk. vaniljeessens
200 g mørk chokolade
200 ml fløde

Friske bær, fx hindbær, jordbær og blåbær
Flormelis til dekoration

Derudover skal du bruge 8 små kageforme eller 1 stor.

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 180 grader og smør formene godt.

Smelt smørret i en gryde og fjern det fra varmen. Pisk kaffen og kakaopulveret i smørret med et piskeris. Tilsæt derefter sukkeret. Når alt er godt blandet, skal det køle af.

I mellemtiden blander du mel, bagepulver og salt i en skål. Pisk æggene i en kop og tilsæt 1 tsk. vaniljeessens.

Kom kaffe-kakao blandingen i en stor skål, bland først de piskede æg og derefter melblandingen i. Fortsæt med at røre til blandingen er jævn og uden klumper.

Fordel dejen i formene og bag kagerne ca. 20-25 min. i ovnen. Efter et kvarters tid kan du tjekke, om kagerne ikke bliver for tørre indeni med et træspyd. Når der ikke længere sidder dej på spydet, når du tjekker midten af kagen, er de færdige.

Tag kagerne ud af ovnen og lad dem hvile en halv time, før du tager dem ud af formene.

Til chokoladeganachen skal du bryde den mørke chokolade i mindre stykker. Kom chokoladen i en skål. Varm fløden i en gryde med ½ tsk. vaniljeessens. Når fløden simrer, hælder du den varme blanding over chokoladen. Rør med et piskeris til chokoladen er smeltet og opløst i fløden.

Anret kagerne på et pænt fad og hæld ganachen over. Dekorer kagerne med de røde bær og en smule flormelis.

Velbekomme!

 

Denne opskrift er fundet hos Francesca Kookt

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar