Når jeg plejede at høre nogen fortælle om Ibiza, tænkte jeg automatisk på det ekstravagante og pulserende natteliv. Nu har jeg selv været der en del gange, og jeg har opdaget, at øen også byder på en hel anden verden. Grønne bakker på nordsiden, skjulte strande, hvide gårde og traditionelle restauranter skjult iblandt landsbyerne. Det kan du også finde her! Vil du også opleve den autentiske og anden side af Ibiza? I dette blogpost giver jeg nogle tips til at komme ”off the beaten path”.
Tip 1: Mød de lokale ved Mercat de Forada
For at se, lugte, smage og købe de lokale produkter på Ibiza, tager jeg altid til Forada markedet. Om morgenen henter den lokale befolkning deres indkøb her. Markedet er ekstra dejligt, da det kun er få turister der har opdaget det, hvilket betyder at jeg føler mig lidt som en lokal! På markedet prøver jeg altid en masse økologiske produkter, såsom vin, spiritus, frisk brød, kager, honning og marmelade, samt håndlavet sæbe og kunstværker fra lokale kunstnere.
Hvor: Ved siden af caféen Can Tixedo, på vejen mellem San Rafael og Santa Inés.
Hvornår: Lørdag fra kl. 10-16.
Tip 2: En kulinarisk overraskelse
Hvis du, ligesom jeg, holder af lækker mad, moderne men traditionel indretning og autentiske retter, så skal du virkelig besøge Oleoteca Ses Escoles. Jeg har tidligere skrevet et blog indlæg om denne kulinariske opdagelse. Restauranten befinder sig i et gammelt skolehus og chefkokken, Miguel Llabrés, gør hver ret til en fest med hans kreativitet. Ved siden af restauranten er der også en lille butik, hvor de sælger økologiske vine, kakao, kaffe, krydderier og havsalt. Du kan også prøve, samt købe, den kendte olivenolie Can Miguel Guasch her.
Tip 3: Slap af i de uopdagede lagunaer
Pak snorkler, svømmefødder og frokost til turen. Kør ud til kysten og lej en motorbåd i en af de små havne. Spørg de lokale efter de bedste steder i området og sejl derefter langs de rolige strande som Cala d’en Serra og Cala Llentia, samt de azurblå lagunaer. Derefter: Kast anker, svømmefødderne på og bevæg dig ned i dybet af Ibizas flotte undersøiske verden. Når du er kommet op igen, så husk endelig solcremen, solen skinner nemlig altid!
Tip 4: Mysteriet om Es Vedra
Der findes en masse historier om klippeformationen Es Verda på vestkysten af Ibiza. Nogle mennesker tror fx, at øen er den sidste rest af den mytiske ø Atlantis. På grund af den høje koncentration af mineraler og metaler er øen det tredje mest magnetiske sted på jorden, hvilket gør at kompasser ofte forstyrres her. På Es Vedra har du en smuk udsigt over Cala d’Hort. Jeg tager ofte derud om eftermiddagen, så jeg kan nyde den magiske solnedgang ved Es Vedra.
Tip 5: Overnat i stil
Jeg har et favoritsted, hvor jeg foretrækker at overnatte under mine besøg på Ibiza. Nydelsen får her en ekstra dimension, når du tilbringer din ferie hos Can Pere. Et renoveret kolonialt hus midt i det grønne. Ejeren Enrique giver hellere en gerne en masse gode tips til, hvordan du kan tage på opdagelse i det pragtfulde naturområde. Nåh ja, med din lejebil tager det dig kun 15 minutter at køre til Ibiza by fra Can Pere.
Hvilke tips har du til at opdage den autentiske side af Ibiza?
Ingen kommentarer endnu